Støbning af fundament - pris pr. m² og guide

Støbning af fundament koster 1.000-3.000 kr. pr. m² for selve fundamentet og 1.800-3.500 kr. pr. m², hvis terrændækket er med. Selve betonstriben ligger på 300-800 kr. pr. løbende meter.

Fundamentet er det eneste i huset, du aldrig ser igen. Det er også det, der afgør, om bygningen står lige om tredive år, eller om der kommer revner i murværket.

Fundamentets opgave er at føre bygningens vægt ned til fast grund, så huset ikke sætter sig - og samtidig holde fugten fra jorden væk fra væggene. Den synlige del kaldes soklen.

Guiden her gælder både nyt hus, tilbygning, garage, carport og skur. Beregneren herunder giver prisen på dit eget mål, og længere nede er der en beregner til, om du skal søge byggetilladelse.

Få 3 tilbud på støbning af fundamentReklamelink

Gratis og uforpligtende - fra entreprenører i dit område

Hvad koster dit fundament?

Sæt bygningens mål ind, og se prisen på fundamentet - i alt, pr. m² og pr. løbende meter for selve betonstriben.

Åbn beregneren

Hvad skal fundamentet bære?Hus eller tilbygningGarage eller udhusCarport eller skur (punktfundament)

Længde

m

Bredde

m

Antal punktfundamenter

stk.

Hvad skal med i prisen?Kun fundamentetFundament og terrændæk

JordbundenNormal, bæredygtig jordBlød eller uens jord

-

Vejledende pris-

Areal

-

Pris pr. m²

-

Selve betonstriben

-

Fradrag ved nybyg

Intet

Få 3 tilbud på fundamentetReklamelink

Sådan regner vi

• Kun fundamentet koster 1.000-3.000 kr. pr. m² inkl. moms med et gennemsnit på 2.000 kr. Tallet er den første prisportals, prisdata opdateret 17. juli 2026, og dækker beton, Leca-blokke og armeringsjern.
• Fundament og terrændæk koster 1.800-3.500 kr. pr. m² for "et standard terrændæk inkl. udgravning, kapillarbrydende lag, isolering, armering og beton" efter den anden prisportal, 23. januar 2026.
• Garage eller udhus ligger i den nederste halvdel af begge spænd. Grunden er målbar: Aalborg Portland angiver fundamentbredder på 33-39 cm til muret bolig mod 15-25 cm til uisolerede udhuse og garager - og kildens eget garage-eksempel (2.000 kr. pr. m²) ligger netop dér.
• Blød eller uens jord flytter prisen op i den øverste halvdel af kildens eget spænd. Den anden prisportal sætter netop "nybyg på vanskelig jord med ekstra fundering" til 3.300 kr. pr. m² mod 2.000-2.400 kr. ved normal jord.
• Punktfundament koster 600-1.200 kr. pr. stk. De 600-1.000 kr. er den første prisportals, de 600-1.200 kr. er den tredje prisportals tal gengivet hos en gengivelse 4. juni 2026. Vi viser foreningen.
• Selve betonstriben koster 300-800 kr. pr. løbende meter, omkring 500 kr. som det almindelige (den tredje prisportal). Kilden skriver selv, at tallet kun dækker materialer og opførelse af striben - ikke forberedende grundarbejde - og at den ikke oplyser, om beløbene er inkl. eller ekskl. moms.
• Løbende meter regnes som bygningens omkreds, 2 × (længde + bredde). Bærende indervægge skal også have fundament og kommer oveni. Et parcelhus har typisk 50-70 løbende meter bærende vægge i alt.
• Fradrag: et fundament til nybyggeri giver intet håndværkerfradrag - "Du kan altså ikke få fradrag for nybyggeri", skriver Skattestyrelsen. Laves der samtidig radonspærre, dræn eller isolering af terrændæk på en eksisterende bolig, er de dele på listen, op til 9.000 kr. pr. person i 2026 og kun for arbejdsløn. Beregningen er et overslag og erstatter ikke et tilbud.

Indholdsfortegnelse

• Beregn prisen på dit fundament
• Hvad er et fundament?
• Støbning af fundament begynder ved grunden
• Hvad koster støbning af fundament?
• Sådan kommer du i gang med støbning af fundament
• Støbearbejdet
• Beton, armering og hærdning
• Tilladelse til dit støbningsprojekt
• Beregn: skal du søge byggetilladelse?
• Professionel hjælp til støbning af fundament
• Når fundamentet giver problemer
• Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et fundament?

Et fundament er den betonkonstruktion, der overfører bygningens vægt til den bærende jord under den. Uden det ville huset synke ujævnt, og så kommer revnerne.

Fundamentet skal to ting på én gang: bære, og holde fugt ude. På et opvarmet hus skal det desuden isolere, så kulden fra jorden ikke trækker op i ydervæggen.

Det er bygningens belastning, der bestemmer, hvor meget fundamentet skal kunne. Tag, etagedæk og bærende vægge samles til én last, som skal fordeles ud på jorden, uden at den giver efter.

Bygningens stabilitet afhænger af, at lasten fordeles ens hele vejen rundt. Sætter én del af huset sig mere end resten, kommer revnerne i samlingen - ikke i midten.

Danske huse bygget efter 1910 har normalt et betonfundament, der er støbt på stedet, skriver Bolius. Det er stadig den almindelige løsning i dag.

Hvor dybt skal fundamentet ligge?

Undersiden af fundamentet skal ligge 90-120 cm under jordoverfladen for at undgå, at jorden skubber fundamentet op i hård frost. Det er Bolius' tal.

Jordbundsforholdene kan gøre det nødvendigt at gå endnu dybere. Hvor dybt afhænger af jordtypen og jordens bæreevne på netop din grund.

I ældre huse ligger fundamentet af og til højere, fx i 70 cm's dybde. Opfattelsen af, hvad frostfri dybde er, har ændret sig gennem tiden - og det er en af grundene til, at gamle huse får frostskader.

Du vil ofte se tallet 90 cm alene. Det er minimum - prisportalerne skriver "frostfri dybde: min. 90 cm" - mens Bolius sætter spændet til 90-120 cm, fordi jordtypen og bæreevnen afgør, hvor dybt der skal graves på netop din grund.

At støbe et fundament ned i frostfri dybde er altså ikke ét fast mål, men et krav til resultatet: jorden under fundamentet må ikke kunne fryse og løfte det.

Stribefundament eller punktfundament?

Fundamentet er normalt udført enten som et stribefundament, som er langt det mest almindelige, eller et punktfundament. Forskellen er, om vægten bæres af en sammenhængende stribe eller af enkeltstående punkter.

• Stribefundament: en rende graves i jorden, og der støbes beton i. Bruges under huse, tilbygninger, garager og alt, hvor væggene bærer.
• Punktfundament: enkelte støbte punkter under søjler og stolper. Bruges til carporte, skure og lette konstruktioner.
• Brøndfundament: bruges, hvor der er to-tre meter ned til det bærende jordlag. Et hul på 0,5-1 meter i diameter bores og støbes ud.
• Pælefundering: bruges, hvor det bærende lag ligger mere end 3 meter nede. En betonpæl bankes ned, og fundamentbjælkerne støbes ovenpå.
• Skruefundament: lange metalskruer skrues ned i jorden. Ingen tørretid, kan justeres, demonteres og genbruges - og sparer store mængder CO2.

Støbning af fundament begynder ved grunden

Fundamentet er ikke stærkere end den jord, det står på. Det er derfor, arbejdet begynder med jorden og ikke med betonen.

Kan jorden under fundamentet ikke bære vægten af huset, synker huset, og så kommer der sætningsrevner. Især huse på blød og sumpet jord er udsatte, skriver Bolius.

Jordbundsforhold og bæreevne

For at vurdere jordens bæreevne benyttes en geotekniker, der typisk foretager boreprøver flere steder, hvor fundamentet skal være. Det er penge, der tjenes hjem, hvis grunden gemmer på en overraskelse.

Undergrunden kan være alt fra fast sand til gammel opfyld med byggeaffald. En jordbundsundersøgelse fortæller, om jorden er bæredygtig, hvor grundvandsspejlet ligger, og hvilke lag der er under huset.

Blød eller uens jord kan kræve bredere fundament, udskiftning af jord eller ekstra komprimering. Springes det over, kan fundamentet sætte sig ujævnt, og revnerne forplanter sig op i vægge og fuger.

Når jorden ikke kan bære

Ligger huset på jord med dårlig bæreevne, kan der bruges brøndfundamenter eller pælefundering, som er boret eller banket ned til en dybde, hvor jorden bærer.

Der er også mulighed for at fundere på en sandpude, hvor husets dæk er armeret til at kunne overføre og fordele husets vægt til underlaget.

Jordens bæreevne og valg af fundamenttype bør overlades til en geotekniker. Det er dér, de statiske beregninger hører hjemme - ikke i en tommelfingerregel.

Hvad koster støbning af fundament?

Der findes ingen officiel myndighedspris på fundamentarbejde. De bedste tal i fri adgang kommer fra tre prisportaler, som alle skriver, hvornår tallene er opdateret:

Opgave	Pris	Kilde
Kun fundamentet, pr. m²	1.000-3.000 kr. inkl. moms	Den første prisportal, 17. juli 2026
Gennemsnit, pr. m²	2.000 kr. inkl. moms	Den første prisportal, 17. juli 2026
Fundament og terrændæk, pr. m²	1.800-3.500 kr.	Den anden prisportal, 23. januar 2026
Selve betonstriben, pr. løbende meter	300-800 kr.	Den tredje prisportal, juni 2026
Punktfundament, pr. stk.	600-1.200 kr.	Første og tredje prisportal, 2026
Skruefundament, pr. m²	300-1.300 kr.	Den første prisportal, 17. juli 2026
Tilbygning på 30-50 m²	80.000-150.000 kr.	Den anden prisportal, 23. januar 2026

De tre m²- og meterpriser modsiger ikke hinanden. De dækker forskelligt: striben alene, fundamentet med beton og blokke, eller hele pakken med terrændæk, isolering og radonsikring.

Tre priseksempler på støbning af fundament

Garage på 6 × 7 m, kun fundamentet

• 42 m², uisoleret fundament 15-25 cm
• Normal, bæredygtig jord
• 26 løbende meter

Fundamentet, 42 m²42.000-84.000 kr.

Heraf selve betonstriben7.800-20.800 kr.

Samlet prisca. 42.000-84.000 kr.

Garagefundamentet ligger i den nederste halvdel af spændet, fordi det er uisoleret og kun 15-25 cm bredt.

Tilbygning på 5 × 8 m med terrændæk

• 40 m², fundament 33-39 cm bredt
• Udgravning, isolering, armering og beton
• Normal jord og god adgang

Fundament og terrændæk, 40 m²72.000-140.000 kr.

Kildens eget eksempel, 2.400 kr./m²96.000 kr.

Samlet prisca. 72.000-140.000 kr.

Den anden prisportal sætter selv en tilbygning på 40 m² med normal jord og god adgang til 96.000 kr.

Carport på 6 punktfundamenter

• 6 punkter à ca. 15 × 15 cm
• Jordbor, mindst 90 cm dybde
• Stolpebeslag støbt i toppen

Punktfundamenter, 6 stk.3.600-7.200 kr.

Pris pr. punkt600-1.200 kr.

Samlet prisca. 3.600-7.200 kr.

Det er den opgave, en øvet gør det selv-mand kan klare - hvis vinklerne holder, og der graves i frostfri dybde.

Få 3 tilbud på fundamentetReklamelink

Pris pr. løbende meter

Mange entreprenører regner fundament i løbende meter frem for kvadratmeter. Gennemsnittet er omkring 500 kr. pr. løbende meter, og de fleste ender mellem 300 og 800 kr.

Bemærk, hvad tallet ikke dækker: kilden skriver selv, at det kun er materialer og opførelse af selve stribefundamentet, ikke forberedende grundarbejde. Og den oplyser ikke, om beløbene er inkl. eller ekskl. moms.

Et parcelhus har typisk 50-70 løbende meter bærende vægge, så selve striben lander ofte på 20.000-55.000 kr. Husk, at bærende indervægge også skal have fundament.

Hvad påvirker prisen?

• Jordbund og grundvand: blød jord, fyldjord eller højt grundvand kan kræve ekstra udgravning, dræn eller en anden funderingsløsning.
• Type fundament: punktfundament, stribefundament, ringmur og terrændæk kræver vidt forskellig materialemængde og arbejdstid.
• Husets størrelse og form: mange hjørner og forskydninger giver flere løbende meter fundament pr. m² bolig.
• Isolering og energikrav: ekstra isolering og kuldebrobrydning øger både materialeforbrug og detaljearbejde.
• Ekstra fundering: står huset og tilbygningen på hver sin jordtype, kan det kræve ekstra fundering, før de to dele står stabilt sammen.
• Radonsikring: radonspærre, tætte gennemføringer og korrekt udførelse kræver tid og kvalitetssikring.
• Adgang og logistik: smalle indkørsler og niveauforskelle giver flere arbejdstimer og ekstra maskiner.
• Landsdel: København ligger 12 % over landsgennemsnittet og Jylland 10 % under, efter den første prisportals egne tal.

Giver fundament fradrag?

Nej, ikke til nybyggeri. "Du kan altså ikke få fradrag for nybyggeri", skriver Skattestyrelsen om håndværkerfradraget, som kun gælder vedligeholdelse og reparation af en eksisterende bolig.

Men laves der i samme omgang radonspærre, dræn eller isolering af terrændæk på en eksisterende bolig, er netop de dele på listen. Fradraget er op til 9.000 kr. pr. person i 2026 og gælder kun arbejdsløn - se betingelserne hos Skattestyrelsen.

Sådan kommer du i gang med støbning af fundament

Det første, der sker, er ikke støbning. Det er afsætning og udgravning - og det er dér, de fleste fejl opstår.

Lav en klar plan og udførlige tegninger, før spaden sættes i jorden. Så kan målene lægges ud på grunden med snore og pæle.

Afsætning med galger og snore

Marker hjørnerne af fundamentet med pæle, og sikr dig, at hjørnerne er vinkelrette, før du tager det første spadestik.

Vinklen tjekkes med Pythagoras: måler du 3 meter i den ene retning og 4 meter i den anden, skal der være 5 meter mellem de to punkter. Er du i tvivl, så genopfrisk Pythagoras' læresætning.

Herefter laves galger ud fra hvert hjørne: tre lægter bankes i jorden, og to brædder sættes på i samme højde - fx ved overkanten af det kommende fundament. Brug vaterpas eller nivelleringsudstyr.

Snoren bindes fra søm til søm og markerer fundamentets omkreds. Galgerne sættes så langt fra hjørnerne, at de ikke står i vejen for udgravningen.

Udgravning og støbning af fundamentet

Når afsætningen er lavet, graves renderne. Bunden skal ned i frostfri dybde, og siderne skal være lodrette.

Der må ikke støbes på muldjord eller mosejord. De jordtyper mangler fasthed, og basen vil synke.

Bunden skal komprimeres grundigt, før der støbes. Dårlig komprimering er en af de hyppigste årsager til, at betonen sætter sig ujævnt og giver revner og skæve gulve.

Selve støbningen foregår i et jævnt lag. Betonen udlægges, vibreres og afrettes, så den står ensartet hele vejen - et ujævnt lag giver svage steder, hvor revnerne senere starter.

Et korrekt udført fundament er derfor ikke én ting, men fire: rigtig dybde, fast og komprimeret bund, jævn støbning og armering, der sidder, hvor den skal. Det reducerer risikoen for fremtidige sætningsskader mere end noget andet, du kan gøre bagefter.

Kapillarbrydende lag og isolering

Skal der også støbes terrændæk, er fundamentet kun det ene lag i en sandwich. Under betonen ligger et kapillarbrydende lag af stabilgrus, singels eller letklinker, som stopper fugten i at vandre op.

Oven på det lægges isoleringsplader, så gulvet ikke bliver koldt, og derefter armering og beton. Er ét af lagene forkert, forplanter fugt, kulde eller bevægelser sig op i huset.

Skal gulvet også isoleres? Se vores guide til isolering af gulv og pris.

Se fundamentet blive støbt: Mads Oggesen følger første etape af et moderne energieffektivt enfamiliehus.

Støbearbejdet

Selve støbningen ser forskellig ud, alt efter hvad fundamentet skal bære. Bredden er det, der først adskiller dem.

Aalborg Portland angiver tre typiske fundamentbredder: 33-39 cm til muret bolig, 15-25 cm til uisolerede udhuse og garager, og ca. 15 × 15 cm til punktfundamenter under carporte og skure.

Støbning af fundament til boliger

Fundamentet til en bolig skal ud over at bære også isolere mod kulde. Derfor er det bredere: 33-39 cm mod garagens 15-25 cm.

Betonen støbes i jordrende eller forskalling. Ovenpå mures to skifter letklinkerblokke, som bryder kuldebroen fra jorden op i ydervæggen, og til sidst pudses soklen.

Renden fyldes med beton, og overfladen afglattes plant. Den synlige sokkel afsluttes typisk 15-20 cm over det færdige terrænniveau - og trækkes ca. 1 cm tilbage fra facaden, så der er plads til sokkelpudsen.

Husk udsparinger i fundamentet til kloakstik og vandstik, mens der stadig er adgang. Forankringsjern og bøsningsrør til vand og el hører til samme sted.

Støbning af fundament til garage

Fundamenter til uopvarmede garager kan udføres uisolerede. Renden bliver derfor smallere - 15-25 cm - og der skal ikke letklinkerblokke på for isoleringens skyld.

Betonen kan bestilles som færdigbeton eller blandes på stedet. Fundablokke stilles ned i den endnu bløde beton og vrikkes på plads, mens den er blød.

Fundablokkenes hulrum fyldes bagefter op med beton. Der skal indstøbes armeringsjern, hvis der er store belastninger på væggene.

Alternativet til fundablokke er forskalling: 30 × 100 mm ubehandlede brædder med afstivning for hver ca. 60 cm. Fyld betonen i roligt - fyldes der for hurtigt, skubbes forskallingen, og fundamentet bliver skævt. Forskallingen skal stå i tre dage.

Støbning af fundament til skur eller carport

Her er der sjældent brug for en sammenhængende rende. Et skur eller en carport hviler på punktfundamenter under stolperne.

Der graves smalle huller med et jordbor, ned i mindst 90 cm's dybde, og underlaget i bunden af hullet skal være fast. Punktfundamentet er typisk ca. 15 × 15 cm.

Stolpebeslaget støbes fast i toppen. Læg et par stykker træ under, så der er luft mellem betonen og undersiden af beslaget - ellers står stolpeenden og suger fugt.

Alle stolpebeslag skal ligge i samme vandrette plan, eller niveauforskellene skal tænkes ind i konstruktionen fra start.

Skal der også være drivhus i haven? Se opsætning af drivhus.

Beton, armering og hærdning

Betonens styrke bestemmes af forholdet mellem vand og cement. Jo mere vand, jo svagere bliver betonen - tilsæt kun lige akkurat så meget, som der skal til for at gøre den bearbejdelig.

Blandingsforholdet

Aalborg Portland angiver blandingsforhold efter anvendelse. Her er de tre, der hører til fundamentarbejde:

Anvendelse	Cement : støbemix	Cement pr. m³	Forventet trykstyrke
Fundamenter til parcelhuse	1 : 7	190 kg	12 MPa
Fundamenter i større bygninger og udstøbning i fundamentsblokke	1 : 6	220 kg	20 MPa
Betongulve med almindeligt slid og udendørs konstruktioner	1 : 4	300 kg	30 MPa

Blandes der på pladsen, bør det ske med maskine. I en tvangsblander fyldes sten og sand først, så cementen og til sidst vandet - og blandingen skal køre mindst to minutter, før den støbes ud.

Færdigblandet beton leveres i mængder op til 4-9 m³ ad gangen. Skal du bruge mere end 1 m³, og kan betonen ikke fyldes direkte i formen, så lej en modtagesilo hos betonfabrikken.

Farvet beton

Beton behøver ikke være grå. Pigmenter blandet direkte i betonen giver farve hele vejen igennem - pulverfarverne, også kaldet oxydfarver, indeholder jernoxider, er ugiftige og falmer ikke.

På et fundament under terræn er det ligegyldigt. Men på den synlige sokkel eller et støbt gulv kan det betyde noget. Bemærk, at det er svært at ramme samme farve igen i en ny blanding - se gennemgangen af farvet beton.

Armering og armeringsnet

Armeringsnet og enkelte armeringsjern modvirker revnedannelse og øger styrken. Det er den del af arbejdet, man aldrig ser bagefter - og derfor den, der oftest bliver sparet væk.

Armeringen skal placeres rigtigt for at virke. Ligger den forkert i støbningen, øges risikoen for sprækker, der senere bliver synlige gennem gulvbelægningen.

Ved fundablokke skal der indstøbes armeringsjern, hvis der er store belastninger på væggene. Og ved understøbning af et eksisterende fundament skal hver enkeltstøbning armeres og forbindes med armeringsjern.

Klimakrav og lav-CO2-beton

Cement er den tunge del af betonens klimaaftryk. Derfor findes der i dag cementtyper med lavere CO2-aftryk - Aalborg Portlands FUTURECEM udnytter synergien mellem ler og kalk og reducerer klinkerindholdet.

Valget af lav-CO2-beton kan altså sænke klimaaftrykket uden at gå på kompromis med styrken. Spørg betonleverandøren, hvad de kan levere til den styrkeklasse, opgaven kræver.

Fra 1. juli 2025 stiller bygningsreglementet skærpede klimakrav - kaldet BR25 - og de omfatter også småhuse, sommerhuse og tilbygninger. Det er en af grundene til, at spørgsmålet er kommet med i tilbuddene.

Skruefundamenter er den anden vej: uden beton spares der ganske store mængder CO2, og skruen kan senere demonteres og genbruges, skriver Bolius.

Hærdning: 28 døgn er ikke slutpunktet

Beton måles ved 28 døgn, men den er ikke færdig dér. De 28 døgn er valgt af praktiske grunde - en syv-dages cyklus - og for at indbygge sikkerhed, forklarer Aalborg Portlands betonteknolog.

Betonen vinder 15-30 % mere styrke fra 28 døgn til et år afhængigt af cementtype. Efter et år sker der meget lidt.

Det praktiske er det modsatte: de første døgn er de kritiske. Beskyt betonen med plastfolie eller lignende, så den ikke tørrer for hurtigt ud - springes hærdningen over, svækkes overfladen, og der kommer revner.

At lade betonen hærde korrekt koster ingenting ud over tålmodighed. Det er den billigste kvalitet, du kan købe i hele processen - og den, der oftest bliver sprunget over, fordi tidsplanen presser.

Mørtel skal blandes mindst fem minutter (tørmørtel ti), og du må aldrig blande mere, end der kan bruges inden for to timer. Rør den ikke op igen med mere vand - det giver en svag og ikke holdbar mørtel.

Tilladelse til dit støbningsprojekt

Du slipper ikke uden om kommunen. Men reglerne er mere konkrete, end mange tror - og for garager, carporte og udhuse er der en fast grænse.

Garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier og overdækkede terrasser kaldes samlet sekundær bebyggelse. De må fylde 50 m² i alt på grunden, før der skal søges byggetilladelse.

Læg mærke til ordet "i alt". De 50 m² er det samlede areal af al sekundær bebyggelse på grunden, ikke pr. bygning. Står der allerede 40 m², kan du højst bygge 10 m² mere uden tilladelse.

Skal du søge byggetilladelse?

Garager, carporte, udhuse og drivhuse må fylde 50 m² i alt på grunden, før der skal søges. Sæt tallene ind, og se, hvor du står.

Åbn beregneren

Den nye bygning

m²

Garager, carporte og udhuse, der allerede står der

m²

Afstand til skelMere end 2,5 m til skelUnder 2,5 m fra skel eller i skel

-

Efter arealreglen-

Samlet sekundær bebyggelse

-

Tilbage af de 50 m²

-

Krav ved skel

-

Sådan regner vi

• De 50 m² gælder samlet. Bygningsreglementet skriver: "Overstiger den sekundære bebyggelse arealet 50,0 m², er der altid krav om byggetilladelse".
• Det er det samlede areal på grunden af garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier og overdækkede terrasser - ikke den enkelte bygning. Kildens eget eksempel: "hvis der allerede er opført 40 m2, kan der maksimalt opføres 10 m2 yderligere".
• Skel og byggeret går forud for arealet. "Hvis bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsesregulerende forhold ikke kan overholdes, fordi man vil bygge tættere på skel eller højere end byggeretten tillader, skal der, uanset størrelsen på den sekundære bebyggelse, søges om byggetilladelse."
• Brand ved skel: en sammenbygget garage nærmere end 2,5 m fra skel "skal som minimum udføres med væg mod naboskel som bygningsdel EI60".
• På terræn. Siden 1. januar 2020 er det en betingelse, at den sekundære bebyggelse placeres på terræn. Graver du en kælder eller en konstruktion under terræn, gælder undtagelsen ikke.
• Ikke til beboelse. "Sekundær bebyggelse må ikke anvendes til beboelse." Et anneks, et sommerhus eller en tilbygning, du skal opholde dig i, kræver altid byggetilladelse.
• Beregneren afgør kun arealreglen. Lokalplaner, servitutter og kommunens egne krav kan sætte snævrere grænser - spørg kommunen, før du går i gang.

Hvornår skal du altid søge?

• Over 50 m² samlet. "Overstiger den sekundære bebyggelse arealet 50,0 m², er der altid krav om byggetilladelse."
• Alt til beboelse. Hus, tilbygning, anneks og sommerhus kræver altid tilladelse. Sekundær bebyggelse må ikke bruges til beboelse.
• Tættere på skel eller højere end byggeretten tillader. Så skal der søges, uanset hvor lille bygningen er.
• Under terræn. Siden 1. januar 2020 er undtagelsen betinget af, at bygningen placeres på terræn.

Er garagen bygget sammen med huset og står nærmere end 2,5 m fra skel, skal væggen mod naboskel mindst udføres som bygningsdel EI60. Det er et brandkrav, ikke et arealkrav.

Ansøgning sker via Byg og Miljø. Tjek også lokalplan og tinglyste servitutter - de kan sætte snævrere grænser end bygningsreglementet.

Professionel hjælp til støbning af fundament

Et fundament er en af de få dele af et byggeri, hvor en fejl ikke kan rettes bagefter. Betonen er støbt, huset står ovenpå, og skaden viser sig først år senere.

Det betyder ikke, at du ikke må røre det. Et punktfundament til en carport eller et lille skur er en overkommelig gør det selv-opgave, hvis du kan holde vinklerne og komme ned i frostfri dybde.

Men et bærende fundament under et hus eller en tilbygning hører til hos fagfolk. Fejl på fundamentet kan forårsage skader på hele konstruktionen, og sætningsskader viser sig først flere år ude i fremtiden.

Få 3 priser på støbning af fundament

Prisen på et fundament afhænger af så mange ting, at et enkelt overslag sjældent holder. Tre tilbud giver dig både pris, metode og tidsplan at sammenligne på.

Bed om, at tilbuddene beskriver funderingsdybde, jordbundsforudsætninger, armering, isolering og radonsikring hver for sig. Er forudsætningerne uklare, risikerer du ekstraregninger, når der først er gravet ud.

Et godt tilbud siger også, hvad der ikke er med - bortkørsel af jord, ekstra fundering ved blød bund og kloakarbejde er de poster, der oftest dukker op undervejs.

Sammenlign pris på samme forudsætninger. Det er dér, du kan spare penge uden at spare på kvaliteten: to tilbud kan være 40.000 kr. fra hinanden, fordi det ene har regnet med ekstra fundering, og det andet ikke har.

Dit byggeprojekt bliver ikke billigere af at vælge det laveste tal, hvis forudsætningerne ikke holder. Bed om at få dem skrevet ned.

Videoen herunder er 3byggetilbuds egen forklaring af, hvordan tilbudstjenesten fungerer. Den varer et minut og handler om tjenesten, ikke om støbearbejdet.

Skal der sættes vægge op bagefter? Se opsætning af gipsvæg og lægning af laminatgulv.

Når fundamentet giver problemer

Revner i ydervægge og sokkel kan skyldes fundamentet. Kan fundamentet eller jorden under det ikke bære husets vægt, synker huset, og det giver sætningsrevner.

Fine revner alene i fundamentet, som ikke fortsætter op i murværket, skyldes dog ofte bare, at sokkelpudsen ikke er udført korrekt.

De hyppigste årsager

• For lav funderingsdybde. Er undersiden ikke støbt i frostfri dybde, revner fundamentet i frostvejr, når vandet i jorden fryser og skubber.
• Dårlig bæreevne. Huse på blød og sumpet jord er særligt udsatte for sætningsrevner.
• Ler, der tørrer ud. I tørre perioder synker lerjord sammen, og fundamentet kan revne, hvis der ikke er taget højde for det.
• Forskellige fundamenttyper. Arbejder husets dele forskelligt - fx på skrånende grund eller med kælder under en del - kommer der revner.
• Store træer for tæt på. Et træ kan en varm sommer suge så meget vand ud af jorden, at huset sætter sig. Et dræn, der ligger for dybt, kan det samme.
• For meget vand. Et utæt kloakrør kan skylle jorden under fundamentet væk og underminere dele af huset.

Sådan udbedres et fundament, der har sat sig

Den mest almindelige måde er at grave ud og understøbe: at støbe et nyt fundament under det gamle, som står på bæredygtig jord.

Det skal gøres et lille stykke ad gangen, ca. 1 meter. Hver enkeltstøbning skal armeres, og der skal sikres sammenhæng mellem elementerne med armeringsjern - ellers sætter huset sig yderligere undervejs.

Alternativet er at presse pæle ned under det eksisterende fundament. Det arbejde må og kan kun udføres af professionelle.

Få under alle omstændigheder lavet en geoteknisk undersøgelse, før der udbedres. Den afklarer, om jorden er bæredygtig, om grundvandsspejlet ligger højt, og hvad jorden under huset består af.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster støbning af fundament pr m2?

Selve fundamentet koster 1.000-3.000 kr. pr. m2 inkl. moms med et gennemsnit på 2.000 kr., efter den første prisportals prisdata fra juli 2026. Skal terrændækket med - altså udgravning, kapillarbrydende lag, isolering, armering og beton - koster det 1.800-3.500 kr. pr. m2 efter den anden prisportal, januar 2026.

Hvad koster et fundament til en tilbygning?

Typisk 80.000-150.000 kr. for 30-50 m² inkl. terrændæk. den anden prisportals eget eksempel er en tilbygning på 40 m² med normal jord og god adgang til 2.400 kr. pr. m², altså 96.000 kr. Jordforhold og tilslutningen til det eksisterende hus kan flytte prisen begge veje.

Hvor dybt skal et fundament ligge?

Undersiden skal ligge 90-120 cm under jordoverfladen, så jorden ikke skubber fundamentet op i hård frost, skriver Bolius. Jordbundsforholdene kan gøre det nødvendigt at gå endnu dybere. I ældre huse ligger fundamentet af og til kun 70 cm nede, fordi opfattelsen af frostfri dybde har ændret sig.

Hvor bredt skal fundamentet være?

Aalborg Portland angiver 33-39 cm til boligfundamenter under muret bygning, 15-25 cm til uisolerede fundamenter til udhuse og garager, og ca. 15 × 15 cm til punktfundamenter under carporte og skure. Boligfundamentet er bredere, fordi det også skal isolere mod kulden fra jorden.

Hvilken beton skal jeg bruge til fundament?

Til fundamenter til parcelhuse blandes 1 del cement til 7 dele støbemix, hvilket giver ca. 190 kg cement pr. m³ og en forventet trykstyrke på 12 MPa. Til fundamenter i større bygninger og til udstøbning i fundamentsblokke er forholdet 1 : 6 med 220 kg cement pr. m³ og 20 MPa. Tallene er Aalborg Portlands.

Hvor længe skal beton hærde?

Betonens styrke måles ved 28 døgn, men den er ikke færdig der. Ifølge Aalborg Portland vinder betonen yderligere 15-30 % styrke fra 28 døgn til et år afhængigt af cementtype. De første døgn er til gengæld de kritiske: beskyt betonen mod hurtig udtørring med plastfolie, ellers svækkes overfladen.

Skal jeg søge byggetilladelse for at støbe et fundament?

Til garager, carporte, udhuse og drivhuse må der samlet stå 50 m² på grunden uden byggetilladelse. Overstiger den sekundære bebyggelse 50,0 m², er der altid krav om tilladelse. Alt til beboelse - hus, tilbygning, anneks, sommerhus - kræver altid byggetilladelse, og det samme gør byggeri tættere på skel eller højere, end byggeretten tillader.

Giver støbning af fundament håndværkerfradrag?

Nej, ikke til nybyggeri. "Du kan altså ikke få fradrag for nybyggeri", skriver Skattestyrelsen. Men laves der radonspærre, dræn eller isolering af terrændæk på en eksisterende bolig, er de dele fradragsberettigede med op til 9.000 kr. pr. person i 2026, og kun for arbejdsløn.