Reklame: Byggeexpert.dk får betaling fra vores samarbejdspartnere, når du indhenter tilbud via knapperne og linkene på siden. Alle links og knapper mærket »Reklamelink« er reklame.Vi får betaling via links mærket »Reklamelink«.

Ludbehandling af gulv

Er du i tvivl om hvilken farvetoning du skal vælge til ludbehandling af dit gulv, så er der masser af hjælp at hente her på siden, så du kan stille de mange muligheder op mod hinanden, inden du beslutter dig for farven af dit nye ludbehandlede gulv.

Når du først har valgt farven, så kan det ikke gøres om, med mindre du starter helt forfra igen.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu (Reklamelink)

Indholdsfortegnelse

Det kan være en god ide, at prøve sig lidt frem, og måske teste det af, for eksempel bag en dør eller lignende.

find et lille hjørne af gulvet og slib det ned, så alle overfladerester er væk, lak, plettet, ridser, med mere, og prøv så at behandle det med lud.

På den måde får du syn for sagen, og kan nu bedre vurdere, om du skal det ene eller andet.

I et senere afsnit vil vi forklare, at ludbehandlingen af trægulvet ikke er afsluttet, førend at du også har givet gulvet en sæbebehandling. Men det behøver du ikke, hvis du bare laver en test.

Hvad koster ludbehandling af dit gulv?

Skriv gulvets areal, og se både prisen på slibningen og på ludbehandlingen oveni.

m²

-

Det koster arbejdet-
Pris pr. m²
-
Luden lægger oveni
-
Slibningen alene
-

Få 3 tilbud på ludbehandlingenReklamelink

Sådan regner vi
  • Tallene kommer fra seks offentliggjorte prissager på en markedsplads, bygget på faktiske tilbud og læst 08-10-2026. Tre af dem er slibning alene, tre er slibning og ludbehandling. Omregningen til kr. pr. m² er vores.
  • Kun slibning: medianerne i de tre sager er 144, 147 og 196 kr./m². Derfor båndet 144-196 kr./m² - det rummer alle tre.
  • Slibning og ludbehandling: medianerne er 208, 275 og 303 kr./m². Derfor båndet 208-303 kr./m² - også det rummer alle tre. Luden lægger altså groft 65-110 kr./m² oveni.
  • Vi regner på medianerne, ikke på yderpunkterne. På tværs af de seks sager spænder buddene fra 82 til 469 kr./m². Et enkelt højt eller lavt bud ville ellers styre hele tallet.
  • Små gulve ligger højest pr. m². De tre dyreste sager er også de tre mindste - opstilling, afdækning og kørsel koster det samme, uanset om gulvet er 35 eller 90 m². Vi laver ingen arealformel: der er ingen ludbehandlingssag over 45 m² i grundlaget, og så ville en formel være gætteri.
  • Pas på prisen "pr. m²". En af kildens egne sider hedder "Hvad koster afslibning af gulv pr. m²?" og viser 6.000-10.000 kr. Det er totalpriser for en opgave, ikke en m²-pris. Spørg altid, hvad et tilbud dækker, og om tallet er pr. m² eller i alt.
  • Summen rundes til nærmeste 100 kr. Kildernes egne m²-tal gengives ordret.

Hvorfor ludbehandler man overhovedet et gulv?

Fordi fyr og gran bliver gule med tiden. Det er ikke snavs, og det går ikke væk af at vaske gulvet - det er træets egen syre, der reagerer med lyset.

Lud er en kemisk bremse på den gulning. Den neutraliserer syren i træet, så gulvet holder sit lyse udseende i stedet for langsomt at trække over i det gyldenbrune.

Det er derfor, ludbehandling næsten altid handler om lyse træsorter. Et gulv i fyr, der er ludbehandlet og sæbet, bliver ved med at se nyslebet ud i årevis. Det samme gulv uden lud er mærkbart gulere efter to somre.

Lud gør ikke gulvet slidstærkt

Det er værd at have med fra starten: luden beskytter hverken mod slid eller snavs. Den gør kun én ting, nemlig at holde farven.

Slidstyrken kommer af sæbebehandlingen bagefter, og den er derfor ikke valgfri. Et ludbehandlet gulv uden sæbe er et ubeskyttet gulv.

Hvilke træsorter egner sig til lud?

Der findes to slags lud, og valget følger træet. Nåletræslud til fyr og gran, løvtræslud til eg, ask og bøg. De er ikke indbyrdes udskiftelige.

Lyse træsorter som fyr er klassikeren. Det er dem, der gulner mest, og dem, hvor forskellen er tydeligst.

På mørke træsorter giver lud mindre mening som farvebremse. Her bruges den snarere til at trække udtrykket lysere og mere råt, og effekten afhænger meget af den enkelte planke.

Er du i tvivl om, hvad dit gulv er lavet af, så kig på en endeflade eller under en liste. Fyr har tydelige, mørke knaster og en blød, stribet åretegning; eg har en hårdere, mere rolig tegning.

Hvad koster ludbehandling af gulv?

Slibning og ludbehandling ligger typisk på 208-303 kr. pr. m². Skal gulvet kun slibes, er det 144-196 kr. pr. m².

Tallene er medianerne i seks offentliggjorte prissager fra en markedsplads, bygget på faktiske tilbud og læst 8. oktober 2026. Omregningen til kvadratmeterpris er vores.

For et almindeligt stuegulv på 40 m² betyder det cirka 8.300-12.100 kr. med ludbehandling og sæbe. Beregneren øverst regner på dit eget areal.

Hvad der flytter prisen

Gulvets stand vejer tungest. Gammel lak, dybe skader eller flere lag maling kræver mere slibning, og det er den største enkeltårsag til, at buddene i de seks sager spænder fra 82 til 469 kr. pr. m².

Små gulve er dyrest pr. m². Opstilling, afdækning og kørsel koster det samme, uanset om gulvet er 35 eller 90 m². De tre dyreste sager er også de tre mindste.

Spørg, om prisen er pr. m² eller i alt. Det lyder banalt, men selv prisportalerne roder med det: én af dem har en side med overskriften "Hvad koster afslibning af gulv pr. m²?", hvor tallene i virkeligheden er totalpriser for en opgave.

Og få skrevet ind i tilbuddet, om sæbebehandlingen er med. Den er ikke en ekstra finish - den er det, der gør gulvet slidstærkt.

Ludbehandling af gulv er kun første skridt

En ludbehandling kan som skrevet ikke stå alene, for lud virker kun som en kemisk bremse for træets udvikling og at syren i træet ikke gulner gulvet med tiden.

Lud beskytter heller ikke træet mod slidtage eller smuds, og derfor skal du efterbehandle trægulvet, når luden er tør og hærdet.

Du skal, efter ludbehandlingen, behandle trægulvet med en sæbeblanding, som reagerer med kalken, og danner en meget hård og solid overflade, som er utrolig slidstærk og som er smudsafvisende. Når denne proces er afsluttet, så har du ludbehandlet dit trægulv.

Er du i tvivl om du skal ludbehandle eller lakere dit gulv? Tag et kig på vores guide til lakering af gulv her.

Før du ludbehandler gulvet

Før du skal i gang med ludbehandlingen af dit trægulv, så skal gulvet være helt nyt, afhøvlet eller slebet, sådan at porerne i træet har åbnet sig op, og er modtagelige for luden.

Det er vigtigt, at du sørger for at alle pletter, smuds, ridser, eller lak er fjernet, for ellers kan luden ikke trænge igennem og så virker kemien i luden ikke.

Det er nemt at låne eller leje maskiner til slibning eller afhøvling af gulve, og næsten alle byggemarkeder udlejer disse maskiner for få penge.

Det skal jo gøres ordentligt, men det er set før, at nogle bare har brugt en håndsliber, samt en masse slibepuder, og så ned på alle fire, for at slibe gulvet klar til en ludbehandling.

Det er hårdt og det tager lang tid, men det kan lade sig gøre. Er det gulv du skal ludbehandle ikke så stort, så er det en mulighed.

Her kan du se hvordan du sliber dit gulv

Sådan vælger du den rigtige lud til dit trægulv

Når du skal vælge lud til dit projekt, så skal du først og fremmest vælge den rigtige som passer til træsorten, og der findes to typer. En lud til løvtræ og en til nåletræ. Så simpelt er det.

Derefter skal du vælge den farvenuance eller glans som du vil give dit nye gulv, og her er der en del muligheder, og her er det smag og behag, i forhold til indretning, mode eller trend.

Den helt matte hvide farve er meget populær blandt forbrugerne i dag, men mange vælger også en lidt mere blid hvid, så træets konturer ses bedre. Den sidste type er nok også lidt mere skinnende.

Du kan sagtens bestille din lud på internettet, og er du i tvivl om, hvordan du skal gøre, så har de fleste webbutikker udførlige vejledninger i proceduren, så du er hjulpet godt på vej.

Nu når du alligevel er gang med gulvet, så er det måske værd at overveje, om det også skal isoleres samtidig? Læs vores guide til isolering af gulv her.

Sådan ludbehandler du dit trægulv

Trægulvet skal være afslebet, så porerne står åbne. Det ny afslebne gulv påføres luden med pensel, rulle eller svamp. Idet lud er stærkt alkalisk benyttes forskellige forholdsregler, herunder beskyttelse i form af handsker, beskyttelsesbriller og andet.

Når træet er blevet ludbehandlet vil porerne stå vidt åbne, og træet rejser sig, og skal derfor finslibes for at skabe den rette finish. Herefter støvsuges gulvet grundigt, og det er herefter klar til at få påført den beskyttende og sidste overfladebehandling.

Inden du går i gang med din ludbehandling af dit trægulv, så skal du vide, at det ikke er nogen fortrydelsesret, forstået på den måde, at når du har fuldendt behandlingen, så kan du godt fortryde, men så skal du slibe gulvet ned igen, for så at give gulvet en ny eller anden behandling.

Derfor er det måske en god ide, at lave et lille hjørne at rummet, hvor du lige tester behandlingen af først. Det er selvfølgelig dit eget valg om du laver en test først, men det er der mange der gør.

Du skal sørge for at du har alle de maskiner eller det udstyr du har brug for inden du går i gang. En slibemaskine til dit gulv, og en ekstra lille sliber til hjørnerne, hvor en stor maskine har svært ved at komme ind.

Så skal du have masser af slibepuder eller sandpapir, og det kan du finde samme sted som du eventuelt lejer dit maskineri til opgaven. Sørg for at have rigeligt.

Du skal også sørge for at have luden hjemme og så en ordentlig omgang sæbespåner, som du skal bruge i forbindelse med efterbehandlingen af dit gulv.

Ludbehandling af trægulv prisReklamelink 

Husk beskyttelse

Da luden er en ret kraftig kemisk væske, så skal du have beskyttelsesudstyr i form af minimum handsker og briller, og så skal du have en vandsprøjte eller forstøver klar, hvis du skulle være uheldig med lidt sprøjt.

Det er vigtigt, at du overholder disse sikkerhedsregler, for det er noget farligt stads at få på sig, da det er ætsende.

Når du har slebet gulvet, eller hvis det er nyt i forvejen, så er træet klart til at blive ludbehandlet. Porerne i træet har åbnet sig, og du kan nu påføre din valgte lud med en svamp, pensel eller rulle.

Sørg for at det bliver fint og ensartet, og at du ikke laver helligdage. Det er nok kun at give gulvet en omgang, og så skal det have ro og fred, så luden kan reagere med træet. Det skal tørre og hærde.

Efter at gulvet er tørt og luden er hærdet, så skal du til at give det en efterbehandling med sæbespåner. Du kan godt købe sæbeblandinger som er beregnet til denne efterbehandling, men de fleste anbefaler sæbespåner.

I denne video kan du se hvordan du skal ludbehandle dit trægulv

Sæbebehandlingen af dit ludbehandlet gulv

Det er ikke ludbehandlingen som gør trægulvet slidstærkt og smudsafvisende, men derimod sæbebehandlingen.

Derfor skal du nu påføre gulvet en sæbeblanding af vand og sæbespåner, og blandingen må meget gerne være kraftig, altså en mættet sæbeblanding, en tyk flydende masse, som du skal skure ned i trægulvet med en skurebørste.

Denne proces gentager du fire til fem gange, hvor gulvet når at tørre ind imellem. Det giver det bedste resultat i den sidste ende. Du lægger nu en meget tynd film eller overflade, som gør dit nye trægulv særdeles stærkt og som virker smudsafvisende.

Når du har sæbebehandlet dit gulv, og det er tørt, så vil det fremstå nyt, lyst og flot, med masser af dybde i træets struktur, og med den moderne hvide nuance, som mange danskere er faldet for, og som matcher med moderne og smarte møbler.

Ludbehandling af et trægulv er en meget billigt løsning, og du får et meget smukt og slidstærkt trægulv. Du skal leje en maskine, købe lidt lud og nogle slibepuder, og så vand og sæbespåner, og det løber ikke op i alverden til udgifter.

Det tager selvfølgelig tid at slibe gulvet, og det kan være hårdt og beskidt arbejde. Selve sæbebehandlingen er ikke værre end at vaske et gulv, så det er ikke så krævende.

Få 3 priser på ludbehandling af gulv

Du kan også spare dig ulejligheden, ved at hyre professionelle til at udføre opgaven for dig, og du kan nok får nogle gode priser på det.

Så bliver det også gjort efter bogen, og resultatet bliver helt perfekt. Det tager heller ikke så lang tid med et professionelt firma inde over, og selvom det koster penge, så er det alle sammen værd.

Uanset hvad, så får du et nyt flot og moderne trægulv, som du vil kunne nyde i mange år frem, når bare du vedligeholder det som du skal.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu (Reklamelink)

Husk at vedligeholde dit ludbehandlede trægulv

Det er vigtigt, at du løbende passer på dit flotte trægulv, og derfor skal det rengøres på den helt rigtige måde, og i starten med en lidt tykkere gulvsæbe, som du så efterhånden kan reducere i løbet af tiden.

Du behøver ikke at vaske gulvet hver dag, men du vurderer selv hyppigheden, alt efter hvor meget der suses rundt på gulvet.

Du må gerne vaske gulvet hver anden dag med den specielle sæbeblanding i den første tid, hvorefter du godt kan trappe ned på gulvvasken.

Du skal finde dig en god sæbeblanding som er beregnet til trægulv som er ludbehandlet, og så skal du blande den som det er skrevet på vejledningen.

Gør du det, så kan du godt regne med, at du har et flot lyst ludbehandlet trægulv i mange år. Det afhænger nemlig en hel del af den vedligeholdelse som du giver det fremover.

Du tænker måske, så meget gulvvask, men så slemt er det heller ikke. Det er kun i starten, efter din ludbehandling, at det er vigtigt, at gulvet får en lidt hyppigere vask.

Med tiden kan du godt trappe det ned til en gang om ugen, hvis det passer med din rytme i ugen. Bare du gør det, så holder gulvet også meget længere tid.