Indvendig isolering af en ydervæg koster typisk 900-2.000 kr. pr. m² væg, når en håndværker udfører arbejdet. Det er billigere end udvendig isolering, men sparer mindre - og væggen skal være helt tør, før den må isoleres indefra.
Byggeri og Energi, Energistyrelsens videncenter for energibesparelser i bygninger, kalder indvendig efterisolering af ydervægge en løsning, der aldrig er 100 % sikker. Den gamle mur bliver koldere, og risikoen for fugt og skimmel stiger.
Derfor anbefaler videncentret at overveje at efterisolere udefra først, hvis det er muligt. Indvendig efterisolering er løsningen, når facaden ikke må eller skal ændres - fx på et bevaringsværdigt hus, eller hvor tagudhænget er for lille.
Artiklen er til dig, der har kolde ydervægge og vil vide, om det kan betale sig at efterisolere indefra. Beregneren herunder regner på dine ydervægge med Energistyrelsens U-værdier og viser også, hvor meget gulv isoleringen tager.
Få 3 tilbud på indvendig isoleringReklamelink
Gratis og uforpligtende - fra håndværkere i dit område
Beregn prisen på indvendig isolering
Se pris, varmebesparelse og tilbagebetalingstid for din ydervæg - og hvor meget gulv, isoleringen tager. Besparelsen bygger på Energistyrelsens U-værdier for de almindelige danske vægtyper.
Adressen bruges kun til opslag i de offentlige adresse- og BBR-registre og gemmes ikke.
Vil du rette forudsætningerne?
-
- Årlig varmebesparelse
- -
- Tilbagebetalingstid
- -
- Håndværkerfradrag, 2 voksne
- -
- Gulvareal, isoleringen tager
- -
Få tilbud på indvendig isoleringReklamelink
Sådan regner vi
- Besparelsen regnes som hos energikonsulenterne: væggens U-værdi før og efter efterisoleringen fra Energistyrelsens U-værdikatalog til energimærkning. Hver gang U-værdien falder med 1 W/m²K, regner vi med 67 kWh pr. m² om året.
- De 67 kWh er afledt af Byggeri og Energis egen tabel for indvendig isolering af tung ydervæg (2026), hvor rækkerne giver 64-71. Modellen rammer tabellen: 69 kWh for 100 mm på en mur i 1½ sten, hvor tabellen siger 68.
- Skelet med håndværker: 900-2.000 kr. pr. m² væg inkl. moms. Det er et byggefirmas erfaringspriser fra udførte opgaver (august 2026). Bolius angiver 1.800-2.200 kr. i 2024-priser.
- Kapillaraktive plader: 1.900-2.400 kr. pr. m² med montering. Det er Bolius' 2024-priser - den eneste kilde, vi har fundet.
- Gør det selv: 105-160 kr. pr. m² for 50 mm og 135-230 kr. for 100 mm - mineraluld, reglar, dampspærre og to lag gips efter dagspriser hos Davidsen og jem & fix. Tape, skruer, spartel og maling kommer oveni.
- Arealet fra BBR er alle ydervæggene uden vinduer og døre, regnet ud fra boligareal og etager med samme model som hulmurberegneren. Ret det til de vægge, du vil isolere.
- Gulvarealet er væggens længde gange tykkelsen. Vi regner med 2,5 m til loftet og lægger to lag gips (26 mm) til isoleringen i et skelet og 1 cm klæber og puds til pladerne.
- Tilskud: der gives intet til indvendig isolering. Energirenoveringspuljen giver kun tilskud til udvendig isolering af ydervægge.
- Håndværkerfradraget gælder kun arbejdsløn: 9.000 kr. pr. voksen i 2026 med en skatteværdi på cirka 26 %. Vi regner arbejdslønnen som prisen minus materialerne.
- Rentabel efter bygningsreglementet er efterisoleringen, når besparelsen gange 40 år divideret med prisen er over 1,33.
- Varmeprisen står til 0,75 kr. pr. kWh. Har du elvarme, skal tallet op; har du varmepumpe, ned mod 0,35 kr. Beregningen er et overslag og erstatter ikke en fagmands vurdering af, om væggen tåler at blive isoleret indefra.
Indholdsfortegnelse
- Beregn prisen på indvendig isolering
- Indvendig eller udvendig efterisolering?
- Hvilke vægge kan isoleres indefra?
- Fugt ved indvendig isolering
- Dampspærre - eller isolering uden dampspærre
- Isoleringsmaterialer til indvendig isolering
- Sådan isoleres en væg indefra
- Hvor tyk skal isoleringen være?
- Hvad koster indvendig isolering?
- Kan du selv isolere indvendigt?
- Få 3 priser på indvendig og udvendig efterisolering
Indvendig eller udvendig efterisolering?
Udvendig efterisolering er den bedste løsning. Isoleringen lægges uden på muren, så den gamle væg holdes varm og beskyttes mod vejret, og kuldebroerne ved skillevægge og etageadskillelser undgås.
Bolius skriver, at isolering på den udvendige side er 30 procent mere energieffektiv end indvendig isolering, fordi den pakkes rundt om hele huset.
Ved indvendig efterisolering sidder isoleringen på den indvendige side af ydervæggen. Den gamle mur bliver koldere, og kuldebroerne bliver ikke brudt. Til gengæld skal facaden ikke røres, der skal ikke stillads op, og arbejdet kan klares rum for rum.
Indvendig isolering
- Billigere pr. m² og uden stillads
- Facaden og husets udtryk bevares
- Men større risiko for fugt og skimmel
Udvendig isolering
- Mindst risiko for fugt og kuldebroer
- Kan give tilskud på 180 kr. pr. m²
- Men ændrer facaden og kræver stillads
Hvornår giver indvendig isolering mening?
Bolius anbefaler kun indvendig efterisolering af ydervægge i huse, hvor det ikke er muligt at isolere udvendigt. Det er typisk, når:
- Facaden ikke må ændres på grund af bevaringsværdi eller lokalplanen.
- Du ikke ønsker at ændre husets udseende.
- Tagudhænget er for lille til, at der er plads til isolering udenpå.
Her viser Sto Danmark, hvordan en bevaringsværdig gård uden for Randers blev isoleret indefra:
Isolér hulmuren først
Har huset en tom hulmur, bør du starte med hulmursisolering. Bygningsreglementets vejledning om efterisolering kalder det altid rentabelt at isolere hulrummet i en hulmur.
Det er billigt, fordi isoleringen blæses ind gennem små huller i fugerne: ca. 100-250 kr. pr. m² facade. Byggeri og Energi har regnet ud, at en tom hulmur i en 30 cm mur sparer 66 kWh pr. m² om året, når den isoleres.
Det er næsten lige så meget, som 100 mm isolering indefra sparer på samme væg - til en brøkdel af prisen. Se, hvad hulmursisolering koster.
Er hulmuren allerede isoleret, er der sjældent meget at hente indefra. Energistyrelsens ældre energiløsning giver kun 12-19 kWh pr. m² om året for 50-100 mm. Og Byggeri og Energi anbefaler at kontakte en fugtsagkyndig først.
Hvilke vægge kan isoleres indefra?
Forskningsprojektet bag indvendigefterisolering.dk, ledet af BUILD ved Aalborg Universitet, skriver, at de fleste murede ydervægge i god stand kan isoleres indefra. Men vægtypen afgør, hvor meget du sparer, og hvilket system der passer.
Massiv mur og murstensvæg
Huse fra før 1930 er bygget med massivt murværk, og massive mure forekommer frem til omkring 1960. En mur i 1 sten er ca. 24 cm tyk og en mur i 1½ sten ca. 36 cm. Du kan måle tykkelsen i en vindueslysning.
Det er på en massiv ydervæg, der er mest at hente. En uisoleret mur i 1 sten har en U-værdi på 1,87 i Energistyrelsens U-værdikatalog, og med 100 mm isolering indefra falder den til 0,35.
Tynde mure er dog mest udsatte for slagregn. Ifølge BUILD er indvendig efterisolering ikke en god idé, hvis muren ikke er tæt mod slagregn - fx fordi den er tyndere end 1 sten, eller fordi der er revner og dårlige fuger.
Gasbeton og porebeton
Gasbeton, også kaldet porebeton, og letklinkerbeton går under fællesnavnet letbeton. Letbeton er kapillaraktivt og bør ifølge Byggeri og Energi isoleres med et kapillaraktivt system, så fugten ikke hober sig op i væggen.
En uisoleret væg af 19 cm letbeton har en U-værdi på 1,00 og en væg på 29 cm 0,69. Ved indvendig isolering af en ydervæg af gasbeton er der derfor mindre at spare end på en mur af tegl.
Let ydervæg og bindingsværk
En let ydervæg er et træskelet med beklædning på begge sider. Byggeri og Energi skriver, at den bør efterisoleres, hvis der er mindre end 150 mm isolering. En uisoleret let ydervæg sparer 152 kWh pr. m² om året, når den isoleres til 250 mm.
Når en let ydervæg isoleres indefra, bør soklen være mindst 150 mm høj for at undgå opfugtning.
Halvstensmure og bindingsværk bør ifølge BUILD som regel ikke isoleres indvendigt, fordi de ikke er tætte mod slagregn og hurtigt varmes op af solen. Energistyrelsens ældre energiløsning kræver et udeluftventileret hulrum bag isoleringen, hvis det alligevel gøres.
Kold væg og kældervæg
Føles en ydervæg kold og fugtig, skal fugten findes og fjernes først. Bolius fraråder at isolere indefra, så længe der er fugtproblemer i ydervæggen - fx opstigende grundfugt eller en utæt facade.
Kældervægge har deres egen energiløsning. Byggeri og Energi anbefaler typisk 50-75 mm og skriver, at en fugtig kældervæg under ingen omstændigheder må isoleres indefra - heller ikke, hvis drænet ikke virker.
Fugt ved indvendig isolering
Når du efterisolerer indefra, holder isoleringen varmen inde i rummet. Den eksisterende ydervæg bliver derfor koldere og mere sårbar over for fugt - både slagregn udefra og fugtig indeluft indefra.
BUILD nævner tre typiske skader: skimmel bag isoleringen, nedbrydning af træværk, der hviler af i muren, og frostsprængninger. Risikoen kan mindskes, men aldrig fjernes helt.
Slagregn og opstigende grundfugt
Den typiske vindretning i Danmark er sydvest, så facader mod vest, syd og sydøst er mest udsatte. BUILD fraråder indvendig efterisolering af massive ydervægge, hvor slagregnen overstiger ca. 400 mm om året - især kystnære facader i Vestdanmark.
Er der tegn på opstigende grundfugt, fx saltudblomstringer eller misfarvninger, skal stueplanet ikke isoleres indefra, medmindre der laves fugtspærre eller omfangsdræn.
Energistyrelsens ældre energiløsning kræver en fugtspærre af murpap eller lignende mellem mur og fundament, hvis væggen skal isoleres indefra. Den nye skriver, at fugtspærren skal være effektiv og intakt.
En vedligeholdt, pudset og malet facade holder meget af regnen ude, og et stort tagudhæng hjælper også. Murværket kan imprægneres udvendigt, men ifølge Byggeri og Energi skal imprægneringen gentages hvert 5.-10. år.
Bjælkeender og organisk materiale
I ældre huse med etagedæk af træ hviler bjælkeenderne ofte inde i ydermuren. Indvendig efterisolering gør dem koldere og fugtigere, og det giver risiko for råd.
BUILD nævner to greb: at undlade at isolere helt ind til etagedækket, så bjælkeenderne holdes varmere, eller at forsegle luftlommerne omkring dem med dampspærretape.
Alt organisk materiale som tapet og lim skal fjernes fra væggen, før der isoleres. Det gælder også maling, hvis væggen skal have kapillaraktive plader.
Her kan du se et forsøg fra DTU med indvendig isolering:
Tjek væggen, før du går i gang
- Er ydervæggen tør? En fugtig væg må ikke efterisoleres indefra.
- Er der revner eller nyere sætningsskader? Så skal en fagkyndig eller forsikringsselskabet se på dem først.
- Er der fugtspærre mellem mur og fundament? Uden den kan grundfugten trække op bag isoleringen.
- Er facaden i god stand? Der må ikke være frostsprængninger, dårlige fuger eller afskallet puds.
- Er der el, radiatorer eller udeluftventiler i væggen? De skal flyttes ind på den nye væg.
Ventilation og udluftning
Når ydervæggen er efterisoleret indefra, skal fugten i boligen ud gennem ventilationen. Byggeri og Energi skriver, at du skal lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter - eller få ventilation med varmegenvinding.
Bolius anbefaler som minimum udeluftventiler i de rum, der er isoleret indefra.
Dampspærre - eller indvendig isolering uden dampspærre
Den mest almindelige metode er et skelet med isolering, som beklædes med gips. Bag gipsen sidder en dampspærre af plastfolie på den varme side, altså mod rummet.
Dampspærren forhindrer den varme, fugtige indeluft i at trænge ud i konstruktionen og kondensere på den kolde mur. Den må højst sidde en tredjedel inde i isoleringen, set indefra - så kan stikdåser bygges ind uden at gennembryde den.
Alle samlinger tapes, og dampspærren skal slutte tæt til vinduer, loft, gulv og vægge. Hvor kabler og udeluftventiler går igennem, tætnes med en kabel- eller rørkrave. En utæt dampspærre giver ifølge Bolius med stor sandsynlighed skimmel inde i væggen.
Indvendig isolering uden dampspærre
Du kan også isolere med plader, der kan transportere fugt. De klæbes direkte på den afrensede mur uden dampspærre, så fugten kan trænge ind i pladerne og ud igen samme vej. De kaldes kapillaraktive eller fugtadaptive.
Pladerne er typisk af kalciumsilikat eller porebeton, fx SkamoWall og Ytongs Multipor, eller af polyurethan med kanaler af kalciumsilikat. Byggeri og Energi skriver, at de skal males med diffusionsåben maling, fordi tæt maling ødelægger pladernes evne til at lede fugten væk.
Kalciumsilikat isolerer dårligere end mineraluld - lambdaværdien er ca. 0,067 mod 0,037 - så 50 mm plade sparer mindre end 50 mm i et skelet. Til gengæld passer systemet ifølge Byggeri og Energi til alle typer fugtpåvirkning og til vægge med organisk materiale.
Isoleringsmaterialer til indvendig isolering
Byggeri og Energi deler isoleringen i tre systemer: diffusionsåbne, diffusionstætte og kapillaraktive. Hvilket system og isoleringsmateriale der passer, afhænger af murens tykkelse, og hvor meget fugt den får udefra og indefra. Her er de materialer, du oftest møder i et tilbud.
Mineraluld i skelet
Mineraluld er det mest brugte isoleringsmateriale: glasuld eller stenuld, fx Flexibatts, sat stramt mellem træstolper eller stålrigler med dampspærre og gips. Det er også billigst.
Kalciumsilikat
Kapillaraktive plader, der klæbes på muren og pudses. De kræver ingen dampspærre og kan optage og afgive fugt, men isolerer dårligere. Pladerne alene koster ca. 670 kr. pr. m² for 50 mm.
Porebeton (Multipor)
Mineralske isoleringsplader af porebeton er diffusionsåbne. Byggeri og Energis tabel giver 68 kWh pr. m² om året for 100 mm på en mur i 1½ sten.
Flamingo og varmvægsplader
Plader af polystyren, også kaldet EPS eller flamingo, med en gipsplade på den ene side, som limes på væggen. Bolius advarer: Dampspærren mellem gips og isolering er ikke altid tæt nok.
Diffusionstætte plader som PUR, PIR, fenolskum og celleglas isolerer godt i små tykkelser. 60 mm fenolskum sparer ifølge Byggeri og Energi 72 kWh pr. m² om året på en mur i 1½ sten. Men de bør ikke bruges, hvor der er organisk materiale i væggen.
Sådan isoleres en væg indefra
Trinene her gælder et skelet med mineraluld og dampspærre. De bygger på Energistyrelsens energiløsninger for indvendig efterisolering af tung ydervæg.
- Rens væggen. Tapet, lim og andet organisk materiale fjernes. Ifølge Byggeri og Energi fjernes også det gamle pudslag, og væggen pudses igen, så overfladen er plan. Den skal være udtørret, før der efterisoleres.
- Flyt installationerne. Radiatorer, rør, el og udeluftventiler flyttes ind på den nye væg. Elarbejdet skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
- Sæt det inderste lag op. 10-50 mm isolering klæbes helt tæt til muren, så der ikke kan cirkulere luft mellem mur og isolering.
- Byg skelettet. Træstolper eller stålrigler holdes fri af muren, og isoleringen sættes stramt imellem.
- Sæt dampspærren op. Plastfolie på den varme side med tape i alle samlinger og tæt tilslutning til vinduer, loft, gulv og vægge.
- Beklæd med gips. Bolius anbefaler to lag gipsplader for at undgå revner. Derefter monteres stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler.
- Planlæg ophæng. Vandrette lægter bag gipsen gør det muligt at hænge reoler og billeder op uden at perforere dampspærren.
Den nye væg bygges op som en almindelig forsatsvæg. Se også, hvordan opsætning af gipsvæg foregår.
Isolering omkring vinduer indvendigt
Brystningen - muren under vinduet - er typisk tyndere og dårligere isoleret end resten af ydervæggen. Byggeri og Energi skriver, at der slipper meget varme igennem den, så den er især værd at isolere.
BUILD skriver, at selv 25-50 mm isolering indvendigt giver en mærkbar effekt, især hvis vindueslysningerne isoleres samtidig. Dampspærren skal slutte tæt til vinduet, og husk, at dybere lysninger giver lidt mindre dagslys.
Kuldebroer ved skillevægge og etageadskillelser
Indvendig efterisolering stopper ved hver skillevæg og etageadskillelse, der møder ydermuren. Her opstår kuldebroer, som man ifølge BUILD ikke slipper for. Termografering om vinteren kan vise, hvor de sidder.
Her viser Rockwool, hvordan en ydervæg isoleres indefra med Flexibatts:
Hvor tyk skal isoleringen være?
Byggeri og Energi anbefaler 75-150 mm ved indvendig efterisolering af tung ydervæg, fordi risikoen for kondens i konstruktionen stiger med tykkelsen. Bolius er mere forsigtig og anbefaler højst 75 mm.
BUILDs råd er at isolere hellere for lidt end for meget. De første 50 mm giver den største forbedring af U-værdien og hæver væggens overfladetemperatur, så den føles lunere og er mindre udsat for skimmel.
Tabellen viser vores beregning af, hvor meget indvendig isolering sparer på de almindelige vægtyper, i kWh pr. m² væg om året. Den bygger på Energistyrelsens U-værdier - samme metode som i beregneren. Pladerne er kalciumsilikat.
| Væggen i dag | 50 mm skelet | 100 mm skelet | 50 mm plader |
|---|---|---|---|
| Massiv mur, 1 sten | 85 | 101 | 73 |
| Massiv mur, 1½ sten | 56 | 69 | 46 |
| Gasbeton, ca. 20 cm | 36 | 47 | 29 |
| Gasbeton, ca. 30 cm | 20 | 28 | 16 |
| Tom hulmur | 61 | 75 | 51 |
| Isoleret hulmur | 12 | 18 | 9 |
Bygningsreglementets krav
Ved ombygning kræver bygningsreglementet en U-værdi på højst 0,18 for ydervægge - men kun i det omfang, det er rentabelt og ikke giver risiko for fugtskader. Ved indvendig efterisolering af tunge ydervægge kan kravet fraviges, hvis der er risiko for kondens.
Rentabelt er det, når den årlige besparelse gange 40 år divideret med prisen giver mere end 1,33. Ifølge bygningsreglementets vejledning er efterisolering af en massiv ydervæg normalt rentabel, hvis der er 50 mm isolering eller mindre i forvejen.
SparEnergi er strammere: Det kan normalt kun betale sig ved under 50 mm, hvis væggen fx har store ubrudte flader, din varmepris er høj, eller væggen alligevel skal repareres. Beregneren viser, om det er rentabelt ved din varmepris.
Fredede bygninger er undtaget fra kravene, og det samme kan gælde bevaringsværdige huse. Læs hele energiløsningen hos Byggeri og Energi.
Isoleringen tager plads
100 mm isolering og to lag gips gør væggen ca. 13 cm tykkere. En væg på 5 meter koster dermed godt en halv kvadratmeter gulv. Beregneren regner gulvarealet ud for dine vægge.
Hvad koster indvendig isolering?
Indvendig isolering koster typisk 900-2.000 kr. pr. m² væg inkl. moms med en håndværker. Det er et byggefirmas erfaringspriser fra udførte opgaver, offentliggjort i august 2026.
Bolius angiver 1.800-2.200 kr. pr. m² for isolering i et skelet med ny vægbeklædning, og montering af færdige plader koster 1.900-2.400 kr. pr. m². Begge er 2024-priser.
Prisen afhænger mest af følgearbejdet: nye lysninger ved vinduer og døre, flytning af el og radiatorer og afrensning af gammel puds. Selve materialerne er den mindste del af regningen.
Til en forsatsvæg med 100 mm mineraluld, reglar, dampspærre og to lag gips koster materialerne ca. 135-230 kr. pr. m² i byggemarkedet i september 2026. Med 50 mm er det 105-160 kr.
Til sammenligning koster udvendig isolering ca. 1.500-2.800 kr. pr. m² facade og hulmursisolering 100-250 kr. ifølge samme byggefirma.
Tre priseksempler på indvendig isolering
Massiv mur i 1½ sten, 50 m²
- Uisoleret mur, ca. 36 cm
- 100 mm mineraluld i skelet
- Håndværker, dampspærre og gips
Samlet prisca. 45.000-100.000 kr.
Årlig besparelse ca. 2.600 kr. ved 0,75 kr./kWh - tjent hjem på 17-39 år. Håndværkerfradraget kan give op til 4.680 kr. for to voksne.
Kold gavl på 12 m² i 1 sten
- Uisoleret mur, ca. 24 cm
- 50 mm mineraluld i skelet
- Ét rum, udført af håndværker
Samlet prisca. 10.800-24.000 kr.
Årlig besparelse ca. 770 kr. - tjent hjem på 14-31 år. Væggen bliver ca. 8 cm tykkere og tager ca. 0,4 m² gulv.
Tom hulmur på 80 m² - isolér hulmuren i stedet
- Hulmur i 30 cm mur uden isolering
- Isoleringen blæses ind i hulrummet
- Ingen gips eller dampspærre
Samlet prisca. 8.000-20.000 kr.
Årlig besparelse ca. 4.000 kr. - tjent hjem på 2-5 år. Samme væg isoleret indefra med 100 mm ville koste 72.000-160.000 kr.
Få 3 tilbud på indvendig isoleringReklamelink
Så meget kan du spare på varmeregningen
Besparelsen afhænger mest af væggen. En uisoleret mur i 1½ sten sparer ca. 69 kWh pr. m² om året med 100 mm isolering indefra. Ved 0,75 kr. pr. kWh er det omkring 52 kr. pr. m² om året - på 50 m² væg ca. 2.600 kr.
Har du elvarme eller en anden dyr varmekilde, er isoleringen tjent hurtigere hjem. Og er loftet dårligt isoleret, er det et billigere sted at starte - se prisen på loftisolering.
Tilskud og håndværkerfradrag til indvendig isolering
Der gives ikke tilskud til indvendig efterisolering. Energirenoveringspuljen giver kun tilskud til udvendig isolering af ydervægge: 180 kr. pr. m², hvis huset har energimærke D-G, og væggen bagefter har mindst 190 mm isolering på ydersiden.
Håndværkerfradraget gælder arbejdslønnen: op til 9.000 kr. pr. voksen i 2026 med en skatteværdi på ca. 26 %. Skat nævner isolering af ydervægge uden at skelne mellem indvendig og udvendig. Læs reglerne hos Skat.
Kan du selv isolere indvendigt?
Bolius fraråder at efterisolere ydervæggene selv, medmindre du har en håndværksmæssig baggrund. Det svære er dampspærren: Den skal være helt tæt i alle samlinger og omkring vinduer, el og rør - og når gipsen er sat op, kan du ikke se, om den er det.
Forarbejdet kan du godt selv klare, fx at fjerne tapet. Er der el i ydervæggen, skal gennemføringerne udføres af en autoriseret elinstallatør.
Gør du det selv, betaler du kun materialerne: ca. 105-160 kr. pr. m² med 50 mm og 135-230 kr. med 100 mm. Til gengæld får du intet håndværkerfradrag. Kontakt også dit forsikringsselskab, før du går i gang - det anbefaler Bolius ved al efterisolering.
Få 3 priser på indvendig og udvendig efterisolering
Prisen på indvendig efterisolering afhænger så meget af den enkelte ydervæg, at en fagmand bør se den. Via 3byggetilbud får du tre gratis og uforpligtende tilbud fra håndværkere i dit område.
Bed om, at tilbuddene beskriver isoleringssystem, tykkelse, dampspærre, lysninger og flytning af el og radiatorer. Så kan du sammenligne dem på mere end prisen. Spørg også, hvordan firmaet vil undgå fugtproblemer.
Er du i tvivl om, hvorvidt ydervæggen tåler det, så få en fugtsagkyndig til at se på den først. Det kan ifølge Byggeri og Energi være relevant, når det er svært at vælge isoleringssystem, eller væggen har tendens til fugt.
Sådan fungerer 3byggetilbud:
